søndag den 27. maj 2012

Turbo boller / brusebadsboller

Der er bare ikke noget så hyggeligt som hjemmebagte boller.. Men en gang imellem tager det bare alt for lang tid til at man gider kaste sig ud i det..

Derfor er jeg lykkelig over at have fundet denne opskrift på turbo / brusebads boller:


Ingredienser:

110 gram magarine
3 dl. sødmælk
50 gram gær
0.5 spsk. salt
1.5 spsk. sukker
1 æg
550 gram hvedemel
1 æg til pensling og sesamfrø hvis det ønskes
 (og evt. kerner, havregryn eller andet efter ønske)


Tænd ovnen på 185 grader (varmluft).

Varm mælken, og bland gæren i. Smelt margarinen i mikrobølgeovnen, og bland det derefter i mælken og gæren. Tilsæt salt, sukker og æg, og rør det godt sammen med en håndmixer.

Bland derefter melen i lidt efter lidt, indtil dejen næsten ikke klister mere (alt melen skál ikke bruges).

Form så 18 boller og lad dem hæve i 15 minutter.

Bag dem så i 12 minutter midt i ovnen.

* Denne opskrift giver 18 stk.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Populære indlæg

Faste læsere