søndag den 29. juli 2012

Nu med logo

Min kære veninde Aviaja ( http://aviajabebe.tumblr.com/ ) har været så sød at lave et logo til min blog.
Det har også betydet, at jeg har været nødt til at ændre hele designet på min blog... Men med sådan et fint logo gør jeg gerne det.

Håber i kan li det...

søndag den 22. juli 2012

Ønskeseddel

Da min fødselsdag nærmer sig med drastiske skridt, har jeg selvfølgelig fundet en masse ønsker til min lejlighed:


Denne Kitchenstand / indiske gadekøkken, har stået på min ønskeseddel i 5 år, men det ændre ikke på at jeg stadig ønsker mig den rigtig meget.



Denne Utensilo fra Dorothee Becker er også et stort ønske.


Nøddeknækkerne har også været et ønske gennem flere år, fik øjnene op for dem da jeg for nogle år tilbage var i praktik som dekoratør i Magasin.



Dette hjortetrofæ fra Hirschglück har også stået på sedlen et par år, synes det er sååå fint.


Er helt vild med disse shoeboxes, ved desværre ikke længere hvor man kan købe dem, men nøj hvor ville de pynte i min garderobe.

Jeg har en eller anden stor kærlighed for gamle biler, blandt favoritterne er den gamle VW bobbel, Fiat 500 og ikke mindst "rugbrødet", som jeg nu har fundet som brødrister. Desværre blev der kun produceret ganske få af dem, og de blev givet med til folk der købte VW. Så eneste udsigt til at blive den stolte ejer, er ved at give et par tusser på ebay for den.. Æv!


Et af mine nyeste ønsker er disse fantastiske opbevaringsbøger fra House Doctor.. Er helt i ekstase over dem, og synes de er helt fantastiske til opbevaring af ens hemmelige sager (hvilket jeg jo nok ikke burde skrive).


Spejlet fra IKEA er også kommet på listen, det vil være helt perfekt til et af de nye boligprojekter jeg pt arbejder på.


Så for nogle år siden denne skønne Buddha lampe på en netshop, desværre var jeg for sent ude til at blive ejer af ham.. Og har uden held søgt nettet tyndt efter den, og ved desværre ikke hvem producenten bag dem er.


Disse opbevaringsæsker fra House Doctor er jeg også helt syg med, kunne sagtens se mine få højhælede bo i dem.

Moving on

Så fik jeg bestået min eksamen og i samme forbindelse sagt pænt farvel til blomsterbranchen..

Det har været en hyggelig og lærerig periode, men når alt kommer til alt, så er det ikke i blomsterne min passion gemmer sig...

Nej min passion gemmer sig 100 % indenfor boligindretning..
Og jeg har været så heldig at få min sidste praktiktid hos en forretning inde i indre by, der sælger bolignips og andre lækkerier til boligen...

Det er dog også et rigtig farligt sted at arbejde, da hver dag på jobbet er en fristelse  for indretningen..

Jeg er for nyligt gået i gang med et nyt "opslagstavle projekt" og her kommer fristelsen fra arbejdet  rigtigt igennem.. Vi sælger nemlig en masse lækre metervarer, og jeg finder hele tiden stofrester som jeg bare må have med i mine patchwork og pude projekter...

Nedenfor kan I se et par af de skønne metervarer jeg har købt på jobbet og det stykke vej jeg er kommet med min PW opslagstavle :)


Populære indlæg

Faste læsere