torsdag den 23. februar 2012

Squint Limited

Jeg er for ganske nyligt faldet over patchwork designeren Squint Limited, og har hovedkuls forelsket mig i det..






onsdag den 15. februar 2012

Udestuen - what to do ?!?

Valgte idag at bruge min fridag på at få smidt nogle nye indlæg på bloggen - og at få lidt styr på min udestue..Den er blevet forsømt i et stykke tid, og nu hvor foråret nærmer sig, må der gerne ske noget med den, så den igen bliver hyggelig..


Projektet derude, gik idg ud på at få styr på alle mine vaser og urtepotter.
Nu hvor jeg har fået nyt tvbord i stuen, er mit gamle sat udenfor og jeg har endelig fået et bedre overblik over hvor meget jeg egentlig har (tør næsten ikke skrive, at de grå skab til venstre for dette også indeholder en del vaser...)..

Nå men projektet her var hurtigt overstået og mine tanker går stadig om emnet "Hvordan får man mest muligt ud af sin udestue"...

Derfor vil jeg blive meget glad for en masse tips og gode ideer :)

Nedenfor sætter jeg et par billeder ind af udestuen, så I kan se hvordan den ser ud, og hvad der er mulighed for at gøre derude..




Tv-bord med et twist af romantik

Jeg har længe været træt af mit gamle tvbord, da jeg ikke synes det passede sammen med mine andre ting.. Og endelig har jeg fået et nyt :)





Mit gamle tvbord er det klassiske "ikea ps locker", hvilket jeg egentlig godt kan lide.. Men grå passer bare ikke ind i min lejlighed længere.. Derfor var jeg meget glad, da jeg fandt en gammel kommode i storskrald..



Kommoden var noget hærget da jeg fandt det, to af benene var knækket af og de andre var et par umalede træklodser.. Derfor gik jeg straks i gang med at sætte nye ben på..


Men i kampens hede fik jeg rykket en del af listen af på kommoden og nok må den gerne se slidt ud, men det der er lige i overkanten..


Så fik den tanke at sætte et blondebånd hele vejen rundt på listen.. Og for at dække helt for det smadrede træ, har jeg lagt et lyselilla silkebånd under blondebåndet...


... Og reslutatet blev sådan her:


Nu mangler der bare et nyt greb og så er jeg godt tilfreds med mit nye tvbord :)

Og nu længe efter har mit nye tvbord været et par forvandlinger igennem:


Det startede sådan her med GoCards og Anne Black Greb..


Nu ser det sådan ud, med blomsterplakat, maskingtape og cd / dvdæsker fra Tiger.

Nyt liv til gamle stole

Var så heldig at få 2 stole af min kære fætter og hans søde kone..



Nemlig disse super fede teak stole (billedet er venligst udlånt af min fætter, da jeg selvfølgelige havde glemt at tage et "før billede"..


Efter første makeover, blev stolene malet lyserøde eller barbie, som malingen hedder..
Synes egentlig de er meget pæne med det turkis stof, men det passede ikke helt sammen med mine andre møbler..


Derfor fik de et hvidt betræk... Men hvid er ikke helt mig, da jeg synes det hurtigt kommer til at se nusset og beskidt ud.. Men i mangel på bedre, blev det hvidt..



Et års tid efter, har jeg været heldig endelig at finde noget møbelstof der kunne tilfredsstille mig, og nu ser stolene sådan ud.. Billedet er dog ikke det bedste, så må smide et bedre billede ind, når jeg engang får taget et :)

Nye puder

Sidste uge gik med at få syet nogle nye puder..



Min veninde har længe snakket en del om en af mine puder (den helt blomstrede ovenover).
Besluttede mig for at give hende den i indflyttergave, og sy en ny pude der matcher den anden.

Men nu hvor hun får min pude, måtte jeg jo sy en ny til mig selv.. Det tog dog lidt overhånd og endte med en del nye puder :)


Nemlig 4 stk. til mig selv :)


Den pude jeg er blevet ekstra godt tilfreds med, er en lille pyntepude med et løve motiv..
Min stjernetegn er løve, men har i lang tid haft svært ved at forholde mig til dette tegn, da det ofte bliver fremhævet som meget egoistisk..
Men efter at have læst en del bøger om stjernetegn, og fundet frem til at hvert tegn indeholder 3 dekanater (de 3 dekanater omhandler hvornår i tegnets periode man er født), har jeg fundet ud af at mit dekanat passer rigtig godt (og ikke er præget af egoisme), og at løven indholder rigtig mange gode kvaliteter... Så nu er jeg igen en stolt løve!

Og mens pude projektet var i gang, fandt jeg et andet projekt.... Ombetrækning af stole.. Men den del må du se på mit næste indlæg ;)

tirsdag den 7. februar 2012

Når sneen daler

.. kommer jeg lidt i julestemning..

Og disse nøddeknækkere står højt på listen, over julepynt jeg gerne vil have..
Desværre er de ret svære at skaffe, så skulle nogen der falder over denne blog, vide hvor de kan skaffes vil jeg meget gerne høre om det :)

mandag den 6. februar 2012

Hårpynt

I lørdags fik jeg den ide, at jeg ville have dreads igen, så det gik jeg i gang med at lave.. Men synes at jeg manglede lidt spændende i håret - lige som prikken over i'et, så igår aftes gik jeg i gang med endnu et projekt... nemlig hårpynt.


Materialerne der blir brugt er sort og gråt læder, 3 str. stjerner, elastikbånd og en knap.


Læderstjernerne ligges forskudt, så det danner en blomst.


og så bliver elastikken og knappen trukket igennem.

Og her er hårpynten så kommet i brug :)

Opslagstavle

Har længe manglet noget på væggen, ved mit spisebord.. Første ide var en masse rammer med et billede delt ud i flere, men efter en forsøg med elefantsnot der hele tiden faldt af, gav jeg op.. Synes 16 huller i væggen er lige vildt nok - især når jeg så ofte laver om..
Så tankerne gik videre og nu har jeg lavet en opslagstavle....












Fandt en ramme til en flad 20'er, i en genbrugsbutik, den måler 40x60 og blev udgangspunktet.
Gik på jagt i storskrald efter bagbeklædning på et møbel, men havde ikke held med det og når jeg har en ide, skal den gerne føres ud i livet med det samme, så i mangel på bedre er bagbeklædningen nu lavet af et stykke pap, fra en flyttekasse..

Projektet var egentlig ganske nemt.. Den er lavet ud af noget stof og 2 lag tyk pladevat som er blevet klipset fast på en stykke pap fra en flyttekasse og efterfølgende er det klipset på rammen.

Og her er resultatet i brug på væggen :)

De der blomster...

Efter at have snakket om dagligdagen med blomster, er det måske på tide, at vise lidt af det jeg har lavet.. Min "speciale" er nok lidt blevet kranse, så dem vil der være mest fokus på her..










Er egentlig ikke til kunstige blomster og materialer i en blomsterbutik, men man bestemmer jo ikke altid selv den slags, når man arbejder for andre.. Så ovenfor ses en af de kranse jeg har lavet ud af kunstige materialer.

Kransen her er mere min stil, og så elsker jeg at lave kranse med hvidmos, sølvlyng og hortensia, på denne er der brugt en art der hedder "you and me", hvilket nok er min yndlings :)
Krans med sølvlyng, eukalyptusblade og hortensia

Her har jeg lavet en kopi af en krans vi havde med i "Alt for damerne" 2010


Her er kransen der hang hos mig i julen 2010, den er lavet af lyserøde evighedsblomster, blå you and me hortensia, statise og hvismos. Hjerterne nedenunder er lavet af styropor, hvor jeg har limet bønnerne på enkeltvis og tilsidst stukket på en pind og sat dem i en potte med ler, som blev dækket af pudemos.



Juletræer blev også et hit i biksen, her er det lavet med hybenbær.


Juletræerne her endnu engang med you and me hortensia, de er nok mine favoritter



Og juletræerne blev foreviget som julekort, der blev solgt i blomsterbutikken i julen 2011





Og sådan så juledekorationen 2011, ud hjemme hos mig. Den er lavet af enebærgrene, hortensia, statise, tidsler og hvidmos. Bunden er af ler, så lysene kunne stå fast, hvorefter det blev dækket af mos og fik drysset lidt guld og sølv glimmer på sig.







Populære indlæg

Faste læsere