Efter at have snakket om dagligdagen med blomster, er det måske på tide, at vise lidt af det jeg har lavet.. Min "speciale" er nok lidt blevet kranse, så dem vil der være mest fokus på her..
Er egentlig ikke til kunstige blomster og materialer i en blomsterbutik, men man bestemmer jo ikke altid selv den slags, når man arbejder for andre.. Så ovenfor ses en af de kranse jeg har lavet ud af kunstige materialer.
|
Kransen her er mere min stil, og så elsker jeg at lave kranse med hvidmos, sølvlyng og hortensia, på denne er der brugt en art der hedder "you and me", hvilket nok er min yndlings :) |
|
Krans med sølvlyng, eukalyptusblade og hortensia |
|
Her har jeg lavet en kopi af en krans vi havde med i "Alt for damerne" 2010
|
|
Her er kransen der hang hos mig i julen 2010, den er lavet af lyserøde evighedsblomster, blå you and me hortensia, statise og hvismos. Hjerterne nedenunder er lavet af styropor, hvor jeg har limet bønnerne på enkeltvis og tilsidst stukket på en pind og sat dem i en potte med ler, som blev dækket af pudemos.
|
|
Juletræer blev også et hit i biksen, her er det lavet med hybenbær.
|
|
Juletræerne her endnu engang med you and me hortensia, de er nok mine favoritter
Og juletræerne blev foreviget som julekort, der blev solgt i blomsterbutikken i julen 2011
|
|
Og sådan så juledekorationen 2011, ud hjemme hos mig. Den er lavet af enebærgrene, hortensia, statise, tidsler og hvidmos. Bunden er af ler, så lysene kunne stå fast, hvorefter det blev dækket af mos og fik drysset lidt guld og sølv glimmer på sig. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar